TERAPI

Et terapiforløb tager afsæt i klientens ønske om at få hjælp til bestemte problemstillinger i tidligere, nuværende eller kommende liv. Et terapiforløb kan baseres på et mere generelt ønske om en dybtgående personlig udvikling og ændring af uhensigtsmæssige mønstre. Eller et ønske om indsigt i hvordan fortidens erfaringer udspiller sig i nutiden. Et terapiforløb kan også være et element i en professionel og/eller ledelsesmæssig udvikling af egne personlige kompetencer.

 

Afhængig af hvad du gerne vil have hjælp til og hvem du er vil vi anvende forskellige metoder. Vores metoder er primært forankret i psykodynamisk teori som vi efter behov kan supplere med narrative, systemiske, eksistentialistiske og løsningsfokuserede tilgange. Et terapiforløb vil som udgangspunkt være et psykodynamisk terapiforløb, et psykoanalytisk forløb eller et intensivt korttids dynamisk terapiforløb (ISTDP).

 

Vi tilbyder kortere eller længerevarende terapiforløb. Afhængigt af problemstilling og ønsket forandring kan terapiforløb både bestå af ganske få sessioner á en times varighed, ugentlige eller månedlige samtaler over en længere periode eller det kan være et månedlangt psykoanalytisk psykoterapiforløb med 1-2 ugentlige sessioner a 45 min.

 

Honorar varierer alt efter forløbets formål og længde. Kontakt os gerne – også for at få et bud på pris pr. session eller for et forløb.

 

Vi har ikke overenskomst med sygesikringen.


I ET TERAPIFORLØB KAN DU FÅ HJÆLP TIL:

Angst eller uro

Depression eller tristhed

Stress

Sorg/tab

Kriser

Problemer med relationer

Selvværdsproblemer

Ensomhed

Opgivenhed eller manglende energi

Parforholdsproblemer

Problemer i arbejdslivet som eksempelvis vanskeligheder med kolleger, ledere, medarbejdere, mobning, chikane

At have svært ved at sætte grænser